Fyldte bagte kartofler med kalkunbacon og ost.
Endnu én opskrift til deling. Nyd den, den er go´
Målene er pr. person og opskriften indeholder ca. 625 kcal.
Ingredienser:
500g store kartofler. (1-2 stk)
En halv pakke kalkunbacon
20g cheasy mozzerella ost
100g fromage fraiche
50g skinke strimler (max. 110 kcal pr. 100g)
Div. salat.
Salt og peber
Kartoflerne:
Tænd ovnen på 200 grader.
Bag kartoflerne i micro-ovnen ved højeste watt. i ca 20 min. (De kan også laves i ovnen hele vejen men det tager evigheder)
I mens steges baconen på panden - og osten, 80g fromage fraiche, salt og peber samt skinken blandes i en skål.
Efter kartoflerne er færdige udhules de så der er ca. ½ cm tilbage i kanterne inde i kartoflen. Fyldet blandes med resten af ingredienserne og baconen til sættes når den er færdig. Rør godt.
Fyld kartoflerne og bag dem i ovnen i 20 min.
Lav en salat. prøv at holde dig til: salat, agurk, tomat, champignon og peberfrugt.
Dressingen laves af de sidste 20g fromage fraiche. Tilføj enten ½ fed hvidløg eller spice den op med lidt andre krydderier. Dild, persille og purløg er også lækkert.
Velbekomme!