fredag den 15. maj 2015

Skipperlabskovs og rugbrød m. sennep


Ja det er jo en gammel sag, ikke mange spiser det længere, men jeg syntes godt at retten kan få en plads i det lettere køkken :)
Målene er som altid pr. person og en portion indeholde ca. 605 kcal.

Ingredienser:

400g Skrællede kartofler
150g skinkesnitzler/koteletter i strimler
1 skive groft rugbrød (ca 40 g)
1 teske stærk sennep
50g rødbeder
ca. 10 laurbærblade
1 fed hvidløg
ca. en lille ½ teske salt
1 teske groft kværnet peber



Fremgangsmåde:

Rist kødet i en stor gryde. Når kødet er gennemstegt tilsættes ca. 4 dl vand, samt hvidløg, laurbærblade samt salten og peber. Skær kartoflerne i små stykker (ca. to-krone diameter), og tilføj dem i gryden. Hæld så meget vand i at fyldet i gryden lige er dækket.
Læg låg på.
Lad det simre ved lav varme. Tidsmæssigt at det svært at sige præcist, men ca. en 35-45 min. Der skal røres i ny og næ for at kartoflerne bliver til smattede - ca hver 10 min. Pas på det ikke brænder på.
Mas evt. nogle af dem mod grydekanten, det fremskyndes processen.
Hvis retten pludselig bliver for "tør" så den ikke kan simre, tilføj da 1 dl vand mere.
Se på billedet hvordan den endelige konsistens skal være. Er den for tynd, tag da låget af gryden og rør mens det simrer. Vandet damper da, og retten bliver mindre flydende.

Rugbrødet smøres med sennep og retten serveres som på billedet.

velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar