fredag den 20. februar 2015


Kylling i karry m. æble og spinat.

Dette er absolut én af de mest populære retter herhjemme. Det smager bare fantastisk og følger du mængden hér er der kun ca 615kcal i. Målene er pr. person. 


Ingredienser:

175g kyllingebryst
45g brune ris
8g rigtigt smør
ca. 1½-2 spiseske hvedemel
½ hønsebouillon terning
1 lille teske karry
et par håndfulde frisk spinat
½ æble
½ Løg
80g broccoli
80g skummetmælk
salt og peber


Sæt kylling over til kogning i en lille gryde - kun lige vand så kyllingen dækkes.
Blend eller riv fint æblet og løget så det er klart på forhånd.
Sæt risene over efter anvisning på pakken.

Kom smørret i gryden. Derefter tilsættes karryen. Når smørret stopper med at bruse og det nærmest ligner olie med noget mørkt lysebrunt i tilsættes melet lidt ad gangen, indtil du får en fast "dej"-konsistens.
Derefter tilsættes mælken lidt efter lid mens du rører.
Æble-løgmosen tilsættes. Husk at der skal røres hele tiden for at undgå at det brænder på.
Efter kyllingebrystet har kogt ca. 20 min tid kan du godt benytte vandet til sovsen. (du kan vælge at koge kyllingen før du går i gang med sovsen)
Hæld kyllingevand i indtil sovsen får den tykkelse du vil have.
Tilsæt salt pepper og kog sovsen op. Smag til!
Hak kyllingen i den størrelse stykker du kunne tænke dig.
Hvis sovsen smagte som den skulle så kan du tilsætte kyllingen + spinaten, kog igen og så er sovsen færdig.
Hvis du har svært ved at få sovsen til at smage ordentligt er det ofte salt der mangler, prøv dig frem.

Broccolien skal kun koges i en 5-10 mins tid, så det klares hurtigt.
Bon appetit!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar