tirsdag den 7. april 2015

Fyldte squash med oksekød og feta-salat.


En god mættende opskrift, og med masser af grønt. I denne opskrift er der ca. 620 kcal og målene er pr. person. Courgetter kan også benyttes.


Ingredienser:

250g 3-7% hakket oksekød
30g fløde 18%
30g mozzerella 13%
40g løg
150g squash (ca. 1 stor)
60g Champignon
50g fromage fraiche
40g feta ca. 16%
Salat, agurk, tomat og peberfrugt.

Fyldet:

Sæt ovnen på 220 grader.
Skær squash´ne ud på langs og skrab indholdet ud. Behold ca ½-1 cm i kanten så squashen ikke ødelæggen.
Rist kødet, løg, champignon, indholdet fra squash´ne, salt, og peber i en gryde. Når kødet er gennemstegt tilføjes fløden og det fyldes det i de halve squash. Det kan kræve lidt finesse, da der er meget fyld. Brug hænderne til at få presset det godt sammen.
Når fyldet er i, drysses osten over og de bages i ovnen i ca. 25 min.

Salat:

Skær salaten og tilføj fetaen. Dressing laves af  fromage fraichen - enten med div friske krydderurter efter ønsker eller et fed hvidløg. Husk salt og peber.


Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar