tirsdag den 17. marts 2015

Boller i karry m. blomkålsris, æble og løg


En favorit herhjemme, god og mættende opskrift. En god karrysovs er altid lækker, og det er vigtigt at vide at den gode runde karry-smag kommer ved at man brænder/opvarmer karryen i olien i starten af opskriften. Derefter er det løg, æble, salt og hønsebouillon der hjælper til at få den perfekte lækre smag.
Hvis man ikke er vant til at lave opbagte sovse, kan det være svært. Et tips kan være: Tilsæt lidt ad gangen, så undgår du som regel klumper :)
I denne opskrift har jeg for at kunne beholde den lækre opbagte karrysovs, valgt at blande risene med blomkålsris. Det mindsker kaloriemængden betydeligt.
Målene hér er pr. person og der er 598 kcal i denne opskrift.

Ingredienser:

200g hakket svinekød 3-7%
10g hvedemel
50g skummetmælk
½ æble uden skræl
1/4 hønsebouillon terning (ikke opløst i vand)
40g løg til sovs og fars
Et helt løg skåret over til kød-vandet
40g brune ris
100g blomkål (til blomkålsris)
1/4 teske sukker
7g olie
1 teske karry
Salt og peber
Evt. spinat til sovsen, men det kan udelades.

Risene:

Afvej de 40g brune ris og sæt dem til kogning som brugsanvisningen.

Farsen til boller:

Sæt en lille gryde med vand til at koge. (tilføj et løg skåret over til vandet)
Lav en fars af kødet, 20g løg og noget salt og peber. Sørg for at røre det godt samme, så bollerne bliver så faste som muligt, vi har jo ikke ægget til at holde sammen på den. Form bollerne ved hjælp af en teske så de får en diameter som ca. en fem-krone. Skær et pillet løg over og læg det i det kogende vand. Form bollerne ved at stikke skeen i vandet mellem hver bolle, så klistrer farsen ikke så meget til skeen. Når alle bollerne er formet, koger du dem i ca. 15 min. Gem vandet, det skal bruges. Bollerne kan du lægge over i en skål.

Sovsen:

Hæld olien i en gryde. tilsæt karryen og bland den godt med olien. Når den er bruset af og blevet lidt mørkere, tilsættes melet lidt af gangen til der opstår en tyk dej-agtig konsistens. Tilsæt derefter lidt af vandet fra bollerne (ca 2 dl) - stille og roligt - under omrøring. Rør godt så den ikke brænder på og så du undgår klumper.
Tilsæt mælken lidt efter lidt, lidt salt og den 1/4 hønseterning. Kog op og skru derefter ned.
Blend eller riv meget fint det ½ æble uden skræld og kernehus samt de sidste 20g løg. Når det er blended - put det i sovsen. Tilsæt vand fra bollerne og kog op indtil sovsen har den konsistent du syntes den skal have.
Tilsæt sukkeret.
Hvis du ønsker spinat i sovsen, er det nu det til skal tilføjes. Bare en håndfuld.

Smag til med salt og peber. Salt er en smagsforstærker, men det kræver du koger op efter. Prøv dig stille frem. Vær altid forsigtig med salten, for meget kan jo ødelægge hele retten.

Blomkålsris:

Sæt 1L vand ca. til kog fx i elkedel.
Riv blomkålen på rivejernet. Riv på den side man normalt bruger til
gulerodsråkost. Læg det ned i en skål og hæld det kogende vand over. Lad de stå i ca. 5 min i vandet. Dræn det derefter i en si og bland det med de færdigkogte ris.

Det var det. Når man har lavet det nogle gange, så kan det gøres i søvne :)

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar